Dispute Resolution

Skat ved tilflytning til Danmark – det skal jo ikke være for let

Hvis en udlænding flytter til Danmark, men samtidig bevarer sin nuværende bopæl eller anden tilknytning til udlandet, skal der tages stilling til, om Danmark eller det andet land har beskatningsretten til personens indkomst. Reglerne herom er desværre både komplekse og afhængig af vurderinger, der beror på de konkrete forhold i den enkelte sag, hvorfor det kan være vanskeligt på forhånd at afgøre, om der er indtrådt dansk skattepligt eller ikke. Kompleksiteten og problemstillingen illustreres af en nyere afgørelse fra Skatterådet.

Hvem har beskatningsretten ved tilflytning?
Personer, der flytter til Danmark fra udlandet og bosætter sig her, vil som hovedregel blive skattepligtige til Danmark. Ofte vil den pågældende imidlertid bevare en eller anden form for tilknytning til udlandet, f.eks. i form af bolig, ægtefælle og børn mv. I sådanne situationer skal der tages stilling til, hvilket af de to lande, der har beskatningsretten til personens indkomst. Det kan også tænkes, at beskatningsretten deles op mellem de to lande, så visse indkomster beskattes her i Danmark, mens andre indkomster beskattes i det andet land. Reglerne herom er desværre meget komplicerede, og beror på et kompliceret samspil mellem nationale lovregler om skattepligt og dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og det andet land. Problemstillingen illustreres af en nyere afgørelse fra Skatterådet.

Sagen ved Skatterådet
I den konkrete sag var der tale om en person (A), der boede i udlandet (X-land). A’s hustru (B), var tiltrådt et job i Danmark, der var forventet til at vare 2-3 år, og A ønskede at flytte med til Danmark. B var dansk statsborger. Parret skulle i Danmark bo i en fremlejet lejlighed i ca. 3 år. A havde alene en forventning om at bo i Danmark i højst 150 dage om året, og forventningen var, at opholdene ville være under 3 måneder ad gangen. Ved tilflytningen ville A fortsat varetage sit eget arbejde, som skulle udføres for en arbejdsgiver i X-land, og A’s personlige- og økonomiske interesser samt tilknytning var fortsat primært i land X, hvor A bl.a. havde bolig til rådighed hos sine forældre. Da A var i tvivl, om han ville blive skattepligtig til Danmark under de nævnte omstændigheder, anmodede han Skatterådet om et bindende svar (bindende forhåndsbesked) på, om han ville blive skattepligtig, hvis han flyttede til Danmark.

Skatterådet fastslog indledningsvis, at skattepligt ved tilflytning ikke indtræder ved erhvervelse af bolig, men først, når der ”tages ophold” i landet. Henset til, at spørger havde bolig til rådighed i Danmark, og at han udførte arbejde under sine ophold her i landet, var han efter Skatterådets opfattelse som udgangspunkt fuldt skattepligtig til Danmark. Skattepligten afhang herefter alene af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land. På baggrund af en konkret samlet vurdering, bekræftede Skatterådet, at A’s skattemæssige hjemsted var X-land, idet A – på trods af at hans hustru opholdt sig i Danmark – havde midtpunkt for sine livsinteresser i X-land. I den forbindelse blev det tillagt vægt, at A’s ophold i Danmark var midlertidigt og ikke et udtryk for et længerevarende tilknytningsforhold her til landet. Da A endvidere ikke forventede at opholde sig i Danmark i mere end 183 dage tilsammen inden for en 12-måneders periode, og at A’s arbejdsgivere fra X-land forudsætningsvis ikke havde fast driftssted i Danmark, ligesom det blev forudsat, at der ikke var involveret danske arbejdsgivere i A’s arbejde, kunne Skatterådet bekræfte, at A skattemæssigt skulle anses for hjemmehørende i X-land. Da Danmark således alene var kildeland, kunne Skatterådet endvidere bekræfte, at X-land – under de konkrete omstændigheder – havde beskatningsretten til A’s lønindkomst fra arbejde udført i Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land.

Afgørelsen kan læses her.

Afgørelsen illustrerer ganske fint det komplicerede regelsæt og samspil mellem nationale danske regler og reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, samt at de vurderinger, der skal foretages, i høj grad afhænger af de faktiske omstændigheder og konkrete afvejninger af den enkelte sags omstændigheder. Konklusionen kunne meget vel være blevet en anden, selv ved mindre ændringer af de faktiske forhold. I disse sager er det derfor altid tilrådeligt at indhente et bindende svar, ligesom personen i sagen valgte at gøre.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker bistand inden for dette område eller har modtaget en afgørelse om skat, moms og afgifter, som du ikke er tilfreds med, eller i øvrigt har behov for hjælp til en sag med skattemyndighederne.