Retsafgiftssystemet bliver væsentlig forenklet

– Den 9. marts 2021 vedtog Folketinget den nye lov om retsafgifter, der erstatter den nugældende lov fra 1969, og som træder i kraft den 1. oktober 2021. Hovedformålet med loven er at forenkle retsafgiftssystemet, så det bliver lettere at forstå og anvende i praksis.

Dette sker blandt andet ved at fjerne procentuelle beregninger, som på nuværende tidspunkt i høj grad er afgørende for afgifternes størrelse. Derudover fjernes der også en række afgifter, som udelukkende har fiskal karakter, dvs. skaber indtjening til statskassen. Yderligere styrkes retsafgifternes processuelle betydning, så sager, der går hele vejen til hovedforhandling og dom, også undervejs bliver tryktestet i forhold til de samlede omkostninger.

De nye regler

Med de nye regler er retsafgifterne væsentligt forenklet, idet afgifterne fremover opgøres efter faste takster. På den måde gøres det lettere at gennemskue retsafgiftens størrelse og derved omkostningerne ved sagens anlæggelse.

Nedenfor gennemgås de væsentligste ændringer for afgifter ved anlæggelse af civile retssager, kæresager og fogedsager.

Retsafgifter ved sagsanlæg op til kr. 100.000

Ved anlæggelsen af civile retssager med værdi op til kr. 100.000 sker der kun en mindre ændring af retsafgiften. Hvor afgiften i dag er kr. 500, vil den med den nye lov stige til kr. 750. Ændringen imødekommer behovet for regulering af minimumsafgiften, men udgør ikke en markant stigning. Det forventes derfor ikke at ændringen vil føre til et mærkbart fald i antallet af sagsanlæg.

Retsafgifter ved sagsanlæg over kr. 100.000

Ved anlæggelsen af civile retssager med værdi over kr. 100.000, sker den mest markante ændring. Fremover vil retsafgiften ikke længere afhænge procentuelt af sagens værdi, men i stedet udgøre et fast beløb på kr. 1.500. Til illustration vil der ved anlæggelsen af en sag med en værdi på kr. 250.000 i dag skulle betales kr. 3.750, hvorimod der fremover kun skal betales kr. 1.500. Ændringen er således radikal, og sagsøgere i særligt større civile retssager kan se frem til en betydelig besparelse ved sagens anlæggelse. Det har imidlertid ikke været ønsket at mindske statens indtægter ved retsafgifterne, og således er bl.a. berammelsesafgiften modsætningsvist steget markant.

Berammelsesafgifter

Berammelsesafgiften betales af sagsøger ved fastlæggelsen af tidspunktet for sagens hovedforhandling, dog tidligst 3 måneder før hovedhandlingen. Afgiften beregnes i dag – ligeledes retsafgiften – procentuelt i henhold til sagens værdi, men vil fremover følge faste takster ud fra sagens værdi, og således ikke kræve en procentuel beregning. På den måde følger berammelsesafgiften fortsat sagens værdi, men på en langt lettere og gennemsigtig måde.

Til illustration vil berammelsesafgiften i sager med værdi mellem kr. 1-2 mio. i dag være mellem kr. 12.150-24.150, hvorimod den fremover vil være kr. 35.000.

Sagens værdi	Afgift
100.001 – 250.000	3.000
250.001 – 500.000	8.000
500.001 – 1.000.000	14.000
1.000.001 – 2.000.000	35.000
2.000.001 – 3.000.000	60.000
3.000.001 – 4.000.000	85.000
4.000.001 – 5.000.000	110.000
5.000.001 – 6.000.000	135.000
Over 6.000.000	160.000

Med forhøjelsen muliggør man nedsættelse og afskaffelsen af andre afgifter. Samtidig styrker man berammelsesafgiftens processuelle betydning, idet parterne i højere grad tilskyndes at forlige sagen inden hovedforhandling, som både for staten og de omfattede parter er omkostningstung. I sammenhæng hermed gøres det muligt for sagsøger at få tilbagebetalt berammelsesafgiften, hvis sagen forligs senest 2 uger inden sagens hovedforhandling. Fristen efter de nuværende regler er 6 uger.

På den måde tilskyndes parterne helt frem til 2 uger inden sagens hovedforhandling at vurdere, om sagen står mål med både berammelsesafgiften og sagsomkostningerne.

Derudover vil berammelsesafgiften ikke længere kræves i alle sager, men kun i de sager hvor værdien overstiger kr. 100.000. Denne beløbsgrænse er i dag kr. 50.000.

Afgift ved ankesager

Efter de nugældende regler beregnes retsafgiften ved anke til landsretterne ligesom retsafgiften ved sagens anlæggelse – dvs. en minimumsafgift på kr. 500 ved sager med værdi under kr. 50.000 og et beløb på kr. 750 med tillæg af 1,2% af den del af sagens værdi, som overstiger kr. 50.000.

Efter de nye regler vil retsafgiften ved anke – ligesom retsafgiften ved sagens anlæggelse – afhænge af, om sagens værdi overstiger kr. 100.000. Har sagen en værdi på kr. 100.000 eller derunder, vil der skulle betales et fast beløb på kr. 1.000. Er sagens værdi over kr. 100.000, vil der skulle betales kr. 2.000.

Ved anke til Højesteret stiger beløbene til henholdsvis kr. 2.000 og 4.000.

Der er således også en markant besparelse ved anke af sager efter de nye regler.

Berammelsesafgiften, som ligeledes betales i ankesager, stiger også og følger samme takst som ved byretten. Tabellen ovenfor er således retvisende herfor.  Ankes sagen til Højesteret forhøjes berammelsesafgiften med 50%.

På den måde modsvares besparelsen i retsafgiften ved anke til landsretterne også af en stigning i berammelsesafgiften.

Afgift ved kæresager

Afgiften for kære til landsretten forhøjes ligeledes og vil stige fra kr. 400 til kr. 750 og fra kr. 750 til kr. 1.500 ved kære til Højesteret.

Afgift ved fogedsager

Afgiften for anmodning og foretagelse af fogedforretninger – i daglig tale fogedgebyret – forhøjes til en fast takst på kr. 750 uanset sagens værdi og behandlingsmåde. Dermed beregnes gebyret ikke længere som kr. 300 med tillæg af 0,5 % af den del af kravet, som overstiger kr. 3.000.

Derimod skal der ved fogedforretninger, der angår samme krav hos flere skyldnere, betales kr. 750 for hver skyldner.  

Derudover skal der først betales ny afgift på kr. 750, når rekvirenten mere end 1 år efter, at afgiftspligten er indtrådt, fremsætter en ny anmodning.

Bestemmelsen indebærer, at den afgift, der betales for den første anmodning om foretagelse af fogedforretning vedrørende et krav, også dækker senere anmodninger vedrørende samme krav mod samme skyldner, som fremsættes indtil 1 år efter den første anmodning, f.eks. en anmodning om udkørende fogedforretning eller politifremstilling eller en anmodning til fogedretten i en anden retskreds, eksempelvis fordi skyldneren er flyttet.

Den faste takst på kr. 750 vil også gælde gebyret ved indlevering af betalingspåkrav til fogedretten. Det vil således ikke længere have økonomisk betydning, om betalingspåkravet automatisk skal føre til en udlægsforretning eller civil retssag, hvis skyldner ikke fremkommer med indsigelser mod kravet.

Afskaffede retsafgifter

Med den nye lov vil en række afgifter, som udelukkende har et fiskalt formål, blive afskaffet. Således vil det fremover være afgiftsfrit for en skyldner at begære sig under konkurs eller rekonstruktionsbehandling. Derudover vil der heller ikke længere være en retsafgift forbundet med udlæg af et dødsbo uden bobehandling, udlæg af et dødsbo til længstlevende ægtefælle, og udlevering af et dødsbo til uskiftet bo vil være afgiftsfri.

Betydning for igangværende sager

Den nye lov om retsafgifter træder i kraft den 1. oktober 2021, hvormed den nugældende lov ophæves. Anlægges eller ankes en retssag efter denne dato, vil både retsafgiften og berammelsesafgiften fastlægges efter de nye regler.

Er sagen derimod anlagt eller anket før lovens ikrafttrædelse, vil afgiftspligten være indtrådt før den 1. oktober 2021, hvorfor de nugældende regler finder anvendelse.

Trods loven både omfatter afskaffelser og nedsættelser af visse retsafgifter, forventes det, at loven vil øge statens provenu ved opkrævning af retsafgifter med kr. 15 millioner, som i 2019 samlet udgjorde kr. 452,2 millioner.  

Som nævnt ovenfor forventes loven ikke at få den store processuelle betydning for anlæggelsen af civile retssager. Modsat må den markante forhøjelse af berammelsesafgiften og muligheden for tilbagebetaling heraf ved forlig indtil 2 uger før sagens hovedforhandling, forventes at føre til en mindre stigning i forligte sager.