Corporate & Commercial

Praksis om fremrykket ugyldighedstidspunkt i miljøsager

Ophævelse med fremrykket ugyldighedstidspunkt

Miljø- og Fødevareklagenævnet har anlagt en praksis, hvorefter tilladelser meddelt i førsteinstansen kan ophæves med et fremrykket ugyldighedstidspunkt. Det betyder, at den indklagede kan fortsætte sin ulovlige aktivitet indtil ugyldighedstidspunktet, og i mellemtiden kan myndigheden indhente et nyt grundlag for indklagedes aktivitet. Et eksempel herpå er afgørelsen om elproduktion på Tangeværket i NMK-42-00491.

Afgørelse om elproduktion på Tangværket

Sagen omhandlede en tilladelse til indvinding af vand fra Gudenåen til produktion af el på Tangeværket. Viborg Kommune traf i 2015 afgørelse i henhold til vandforsyningsloven, hvorefter Tangeværket blev meddelt tilladelse til at fortsætte sin drift. Viborg Kommune foretog imidlertid ikke en habitatvurdering, til trods for at Gudenåen påvirker et stort naturområde, herunder såkaldte Natura-2000 områder, der er særligt udpegede områder med bestemte arter og naturtyper, som er beskyttelsesværdige. Derfor blev afgørelsen påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagenævnet fastslog, at nævnet i visse tilfælde har pligt til at inddrage andre forhold end det, der er klaget over, herunder spørgsmålet om overholdelse af gældende EU-ret. Herom fandt nævnet, at vandforsyningsloven, hvorefter der var truffet afgørelse, er omfattet af Habitatbekendtgørelsen, der implementerer Habitatdirektivet fra EU-retten. Efter Habitatdirektivet skal der foretages en habitatvurdering, hvis en påvirkning af Natura-2000 områder ikke kan udelukkes på baggrund af objektive kriterier. Klagenævnet fandt herefter, at det ikke kan udelukkes, at tilladelsen vil påvirke områderne omkring Gudenåen. På det grundlag ophævede nævnet Viborg Kommunes afgørelse, da der ikke var foretaget den nødvendige habitatvurdering efter EU-rettens habitatdirektiv. Afgørelsen blev afsagt den 15. maj 2019 med ugyldighedsvirkning fra den 1. juni 2020. Fremrykkelsen af ugyldighedsvirkningen blev ikke begrundet.

EU-dom af 29. juli 2019

Klagenævnets praksis giver anledning til at fremhæve EU-dommen C-411/17 afsagt den 29. juli 2019, der fastslår, at det kun er EU-domstolen, som midlertidigt kan suspendere ugyldighedsvirkningen af manglende miljøkonsekvensvurdering efter EU-retten, medmindre der foreligger en alvorlig trussel mod forsyningssikkerheden, og hvis det kan godtgøres, at truslen ikke kan imødegås på anden vis.  Det kan derfor ikke udelukkes, at nævnet fremover vil rette ind efter den nye EU-dom, hvis afgørelsen ophæves på grund af EU-stridige forhold.