Kundekendskabsprocedure

Formål
Formålet er at gennemføre kundekendskabsprocedure.

Registrerede
Klienten, herunder dennes ejere og daglige ledelse.

Kategorier af personoplysninger
Almindelige personoplysninger, der fremgår af f.eks. pas, kørekort eller sygesikringsbevis herunder navn, adresse, fødested, nationalitet og cpr-nr. Vi gemmer en kopi af de foreviste legitimationsdokumenter, f.eks. pas, kørekort eller sygesikringsbevis.

Oplysninger om straffedomme og lovovertrædelser, hvor vi har mistanke om hvidvask og/eller terrorfinansiering.

Behandlingsgrundlag
Vi behandler personoplysningerne som påkrævet i medfør af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven), som KLAR er underlagt. Vi behandler oplysningerne i overensstemmelse med hvidvasklovens kundekendskabsprocedurer, jf. §§ 11-21, jf. § 10, herunder særligt § 11, stk. 1, nr. 1, litra a, der er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som KLAR er underlagt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og artikel 87, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 2. nr. 1.

Hvis vi behandler oplysninger om straffedomme og lovovertrædelser, sker behandling alene til varetagelse af en berettiget interesse i at overholde vores forpligtelser i henhold til hvidvaskloven, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 10, jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 3 og 4.

Kilde
Klienten, herunder dennes ejere og daglige ledelse samt medarbejdere hos klienten.

Tidsrum for behandling
Oplysningerne slettes efter 5 år, regnet fra udløbet af den kalendermåned, hvor den pågældende sag/transaktion afsluttes.

Kategorier af modtagere
KLAR er underlagt lovbestemt fortrolighed og videregiver som udgangspunkt ikke personoplysninger til tredjeparter.

Vi kan dog blive pålagt at udlevere personoplysninger til offentlige myndigheder. Hvor vi har mistanke om hvidvask og terrorfinansiering, der ikke kan afkræftes, har vi en pligt til at indberette og videregive oplysningerne til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) og eventuelt øvrige tilsyn i medfør af hvidvasklovens § 26.

Vi vil i visse tilfælde videregive personoplysninger til vores professionelle rådgivere for, at vi kan modtage rådgivning.

Herudover benytter vi eksterne leverandører, herunder IT-leverandører, der kan få overladt personoplysninger i forbindelse med deres bistand til os. KLAR indgår databehandleraftaler med eksterne leverandører, der behandler personoplysninger på vegne af KLAR, for at sikre den nødvendige sikkerhed.