Dispute Resolution

Højesteret træffer afgørelse om retlig interesse i plejehjemssagen

– Den 28. april 2021 afsagde Højesteret kendelse i sagen mellem Aarhus Kommune og TV 2’s ansvarshavende redaktør (herefter blot ”TV 2”) vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt TV 2 fortsat havde retlig interesse i en prøvelse af det nedlagte forbud.

Spørgsmålet om retlig interesse var blevet aktuelt efter, at det nedlagte forbud var ophævet på begæring af Aarhus Kommune som følge af, at flere de forbudsbelagte optagelser var blevet lækket og vist på konkurrerende medieplatforme. Højesteret skulle således tage stilling til berettigelsen af et ikke længere opretholdt forbud, hvilket ifølge Aarhus Kommune rejste spørgsmålet om, hvorvidt TV 2 overhovedet kunne siges at have en retlig interesse i sagen.

Højesteret fandt, at TV 2 fortsat havde retlig interesse og sagen vil nu fremmes til realitetsbehandling, hvor Højesteret skal vurdere berettigelsen af forbuddet nedlagt først af Retten i Aarhus og derefter tiltrådt af Vestre Landsret.

Plejehjemssagen

Den 30. juli 2020 bragte TV 2 en dokumentar benævnt ”Plejehjemmene bag facaden”, som skildrede stærkt kritisable plejeforhold på plejehjem i Aarhus ved brug af skjulte optagelser fra efteråret 2019. TV 2 havde blandt andet opsat skjulte kameraer i en plejehjemsbeboers plejebolig, som TV 2 herefter benyttede til igennem 16 døgn kontinuerligt at optage billeder og lyd med henblik på senere at videregive dele af optagelserne i det, der sidenhen blev til dokumentaren ”Plejehjemmene bag facaden”. De skjulte optagelser viser blandt andet den pågældende plejehjemsbeboer i intime situationer.

Dokumentaren var oprindeligt programsat til den 19. marts 2020, men blev som sagt udskudt som følge af det af Retten i Aarhus nedlagte forbud af 13. marts 2020. Den 6. juli 2020 bragte Ekstra Bladet imidlertid historien på sin hjemmeside med visning af dele af TV 2’s skjulte optagelser uden TV 2’s samtykke. Som følge heraf hævede Aarhus Kommune sagen mod TV 2 den 27. juli 2020, hvorefter Retten i Aarhus dagen efter ophævede forbuddet, hvorefter TV 2 kunne vise dokumentaren, hvilket skete den 30. juli 2020.

Forbudskendelserne

Retten i Aarhus afsagde den 13. marts 2020 kendelse i sagen, hvor retten nedlagde forbud mod, at TV 2 gjorde optagelser af personer optaget via skjulte optagelser på Plejehjemmet tilgængelige, ”… herunder ved offentlig fremførelse eller på anden måde i dokumentarudsendelse vedrørende pleje af demente programsat til den 19. marts 2020 samt i form af teasere eller lignende for denne udsendelse, på tv, internettet, i form af trykte billeder eller i andre medier”. Den 30. juni 2020 stadfæstede Vestre Landsret kendelsen.

Vestre Landsret begrundede blandt andet dette med en henvisning til straffelovens § 264 a, som forbyder uberettiget fotografering af personer, ”der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted”. En plejebolig er et ”ikke frit tilgængeligt sted” samt § 264 d, der forbyder uberettiget videregivelse af blandt andet ”private forhold”. Det vil normalt ikke være at anse som uberettiget fotografering, hvis der er givet samtykke af de fotograferet personer. I denne sag var der imidlertid tale om en dement og umyndig person, som ikke selv kunne give dette samtykke. Samtidig havde værgen kun fuldmagt til ”økonomiske dispositioner i relation til eventuel flytning i plejebolig eller botilbud samt alle personlige forhold”, hvilket ifølge landsretten ikke omfattede samtykke til optagelserne og videregivelse heraf i form af en landsdækkende dokumentar. Landsretten kom således frem til, at der ikke var meddelt gyldigt samtykke.

Herefter foretog landsretten en afvejning af hensynet til privatlivets fred over for hensynet til ytringsfriheden. Landsretten anerkendte, at optagelserne omhandlede spørgsmål af væsentlig samfundsmæssig interesse, men fandt også, at det var ”groft krænkende” at blive udsat for konstant overvågning i 16 døgn i form af skjulte kameraer, blandt andet fordi optagelserne viste plejehjemsbeboeren i meget intime situationer. 

Henset til privatlivskrænkelsens grovhed fandt landsretten, at TV 2 ikke var berettiget til at foretage de skjulte optagelser, og at det ville være strafbart at videregive optagelserne. Betingelserne for at nedlægge forbud i henhold til retsplejelovens §§ 413 og 414 var således opfyldt.

Højesterets afgørelse om retlig interesse

Den 16. september 2020 kærede TV 2 Vestre Landsrets afgørelse til Højesteret med påstand om ”ophævelse af forbudskendelsen, subsidiært at forbudsbegæringen nægtes fremme, mere subsidiært delvis ophævelse af kendelsen”. For Højesteret nedlagde Aarhus Kommune påstand om afvisning af kæremålet begrundet i, at TV 2 ikke længere havde en retlig interesse i sagen, da forbuddet var ophævet. Højesteret udskilte spørgsmålet om afvisning til særskilt behandling i medfør af retsplejelovens § 253.

Parallelt med forbudssagen har Aarhus Kommune indgivet en politianmeldelse vedrørende straffelovens §§ 264 a og 264 d, hvorefter politiet har rejst sigtelse mod flere personer fra TV 2. Til brug for straffesagen har politiet fremsat begæring om udlevering af råbånd, hvilket Vestre Landsret imødekom ved kendelse af 19. oktober 2020.

Højesteret fandt, at TV 2 fortsat havde ”fornøden retlig interesse”. Højesteret bemærkede i sin begrundelse, at forbuddet medførte en forsinkelse af TV 2’s planer om at offentliggøre dokumentaren, samt at der, selvom forbuddet nu er ophævet, fortsat pågår en strafferetlig efterforskning, og at der er rejst sigtelse mod en række medarbejdere hos TV 2. Derudover begrundede Højesteret sin kendelse med, at sagen har ”væsentlig, vidererækkende betydning for mediernes muligheder for at anvende skjulte videooptagelser til brug for dokumentarprogrammer”.  

Sagen skal nu realitetsbehandles for Højesteret, der vil træffe afgørelse om forbuddets berettigelse.

Sagen viser, at retssystemet er en del af ”slagmarken” når journalister sætter samfundsforhold til debat. Højesterets afgørelse om retlig interesse er vigtig, fordi vi nu får mere praksis om fremtidens grænser for, hvor langt journalister kan gå, når de skildrer emner af væsentlig samfundsmæssig interesse.