Højesteret træffer afgørelse om henvisning af sager mod Danske Bank

Sagerne mod Danske Bank om bankens manglende oplysninger til markedet om hvidvask-skandalen i Estland er anlagt ved domstolene i flere bølger. De første ca. 200 anlagte sager blev i 2019 henvist til Østre Landsret, hvor de skal behandles i første instans, da de vurderes at være principielle.

De senere anlagte sager er derimod ikke blevet henvist til Østre Landsret, men verserer fortsat ved byretten. Højesteret har i to kendelser af 29. juni 2021 stadfæstet, at de senere anlagte sager ikke skal henvises til Østre Landsret.

Højesterets kendelser må antages at få (positiv) betydning for den praktiske håndtering af sagskomplekset og er tillige rettesnor for håndteringen af fremtidige sagskomplekser med mange, ensartede krav.

Sagerne mod Danske Bank

I kølvandet på en række afsløringer om, at Danske Banks estiske filial i betydelig grad ikke havde overholdt reglerne om bekæmpelse og forebyggelse af hvidvask, faldt Danske Banks aktiekurs betragteligt. Da det kom frem, at Danske Bank i en længere årrække forinden afsløringerne havde modtaget og indhentet oplysninger om det, der senere hen er blevet omtalt som verdens største hvidvaskskandale, anlagde en lang række investorer sag an mod banken med påstand om, at banken ikke havde overholdt sin oplysningsforpligtelse. Ifølge investorerne havde dette ført til, at investorerne havde købt Danske Bank aktierne til en for høj kurs.

Sagerne er anlagt af flere hundrede sagsøgere, som er repræsenteret af forskellige advokatfirmaer. KLAR Advokater repræsenterer ca. 300 institutionelle investorer fra ind- og udland, som har anlagt sager i perioden 2019-2021 mod Danske Bank.

Henvisning af ca. 200 sager til Østre Landsret som principielle

Sagerne mod Danske Bank er – set i dansk perspektiv – af en ganske særegen karakter, da de vedrører erstatning på det såkaldte ”sekundære marked” (aktier købt på børsen, men ikke i forbindelse med en aktieemission) som følge af det børsnoterede selskabs overtrædelser af den børsretlige oplysningsforpligtelse. Sagerne rejser nogle spørgsmål om retsanvendelsen, som ikke tidligere er behandlet i praksis.

I 2019 valgte Københavns Byret derfor at henvise ca. 200 af sagerne – som alle føres af KLAR Advokater – til Østre Landsret i første instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1. Denne kendelse stadfæstede Østre Landsret, og disse ca. 200 sager verserer nu ved Østre Landsret i første instans.

Betingelsen for at henvise en sag til landsretten er, at sagen skal være af principiel karakter og have generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Dette vil blandt andet omfatte tilfælde, hvor centrale juridiske spørgsmål ikke tidligere er afklaret af de danske domstole, hvilket var tilfældet i disse sager.

Da disse først anlagte sager blev anset som principielle og henvist til landsretten, rejste spørgsmålet sig, om senere anlagte sager om samme faktiske og juridiske forhold ligeledes burde henvises til Østre Landsret som følge af, at de ligeledes skulle betragtes som principielle på samme grundlag, som de først anlagte sager.

Dertil kom spørgsmålet, om udvælgelse af prøvesager i Østre Landsret skulle ske blandt samtlige sager anlagt mod Danske Bank eller blandt de ca. 200 allerede henviste sager.  

Henvisning af yderligere sager afvist af Københavns Byret, Østre Landsret og Højesteret

Københavns Byret og sidenhen Østre Landsret afviste at henvise yderligere sager til Østre Landsret, hvilket blev kæret af Danske Bank samt af visse – men ikke alle – sagsøgere.

Vedrørende henvisning i medfør af retsplejelovens § 226 bemærkede Højesteret, at det ifølge forarbejderne er forudsat, at Højesterets ressourcer som udgangspunkt ikke bør benyttes til at behandle sager, hvis udfald i det væsentlige afhænger af bevismæssige vurderinger, eller som angår retsanvendelse på områder, hvor de principielle retsspørgsmål allerede er afklaret.

I forlængelse deraf fandt Højesteret, at det kan indgå i vurderingen af, om de principielle spørgsmål kan begrunde henvisning, om sagen indgår som en del af et større sagskompleks, som ”omfatter samme principielle retlige spørgsmål, og at det principielle retlige spørgsmål normalt alene kan begrunde henvisning af den første sag i komplekset. Dette forudsætter dog, at det principielle retlige spørgsmål med stor sandsynlighed vil blive afklaret med afgørelsen i prøvesagen, og at der ikke i øvrigt foreligger sådanne forhold, at det kan anses for hensigtsmæssigt at henvise sagerne”.  

Højesteret har således fastlagt rammerne for henvisninger af principielle sager, der indgår i større sagskomplekser. Af Højesterets kendelse kan det udledes, at der fremadrettet alene skal ske henvisning af den/de først anlagte sag i et sagskompleks, og at senere anlagte sager vedrørende samme juridiske og faktiske forhold alene skal henvises, såfremt sagerne giver anledning til andre principielle spørgsmål, som ikke med ”stor sandsynlighed” vil blive afklaret i forbindelse med den/de allerede henviste sager.  

I sagerne mod Danske Bank konkluderede Højesteret, at de allerede henviste sager angår samme principielle problemstillinger, som de sager, der verserer for Københavns Byret, og at det således ikke er ”påkrævet eller hensigtsmæssigt” at henvise byretssagerne til landsretten i første instans.

Udsættelse af byretssagerne

Udover, at byretssagerne ikke skulle henvises, havde både Københavns Byret og Østre Landsret fastslået, at sagerne i byretten også skulle sættes i bero og afvente udfaldet af de for landsretten verserende sager i medfør af retsplejelovens § 345. Dette spørgsmål var ligeledes kæret til Højesteret.

I medfør af § 345 kan retten udsætte behandlingen af en sag, hvis dette er ”påkrævet”, f.eks. hvis sagens udfald bør afvente en retlig afgørelse, der vil kunne få indflydelse på sagens udfald. Når det skal vurderes, om det er påkrævet eller ej, skal retten foretage en ”samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder hensynet til en hurtig sagsbehandlingstid, procesøkonomiske hensyn og hensynet til, at sagen oplyses bedst muligt, således at der kan opnås en materielt rigtig afgørelse”.

I sagerne mod Danske Bank vil udfaldet af sagerne for Østre Landsret utvivlsomt få indflydelse på byretssagernes udfald. Højesteret tiltrådte således Østre Landsrets vurdering om, at det var påkrævet at udsætte byretssagerne på udfaldet af de for landsretten verserende sager.

KLARs vurdering

KLAR Advokater er tilfredse med kendelserne fra Højesteret, som er i tråd med vores argumentation og påstande i sagerne. Kendelserne er efter vores opfattelse udtryk for en praktisk håndterbar fremgangsmåde for behandling af principielle sagskomplekser, som indeholder et stort antal parter.

Disse højesteretskendelser vil fremadrettet kunne fungere som en let forståelig drejebog for, hvordan større sagskomplekser bør håndteres og kendelserne vil sikre, at sagskomplekserne har de bedst mulige forudsætninger for at blive fremmet på den hurtigste og mest simple måde.