Højesteret lagde ved sagsomkostningsfordelingen vægt på tyngdepunktet i sagen

– Vinderen får som udgangspunkt betalt sine sagsomkostninger i en retssag af taberen. Men hvordan forholder det sig, når vinderen kun får delvist medhold?

Det almindelige udgangspunkt i dansk ret er, at enhver part skal betale de omkostninger, som er forbundet med de processuelle skridt, der er foretaget eller anmodet om, og at den tabende part skal betale de fulde sagsomkostninger til vinderen. Men når en sag for en del vindes og for en del tabes, kan retten i stedet pålægge den ene part at betale delvise sagsomkostninger til modparten, eller beslutte at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger.

Netop dette var omdrejningspunktet i Højesteretsdommen BS-30114/2020-HJR, hvor begge parter fik delvis medhold.

Spørgsmålet for Højesteret

Det materielle spørgsmål i sagen var, om en person (skadelidte), der havde været udsat for et færdselsuheld, havde et berettiget krav mod et forsikringsselskab om godtgørelse for varigt mén og svie og smerte samt erstatning for tingsskade. Forsikringsselskabet havde under hele forløbet bestridt, at der var generel årsagssammenhæng.

Forsikringsselskabet fik for landsretten medhold i, at over 96% af det fremsatte krav fra modparten var uberettiget. Dog fik skadelidte medhold i sagens tyngdepunkt, nemlig om der var årsagssammenhæng mellem ulykken og de helbredsmæssige gener.

Landsretten fandt på den baggrund, at ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part.

Højesteret stadfæstede byrettens afgørelse med stemmerne 3-2 (dissens). Flertallet lagde vægt på, at tyngdepunktet i sagen måtte anses for at have ligget på spørgsmålet om årsagssammenhæng, og at skadelidte havde fået medhold i dette.

Mindretallet lagde bl.a. vægt på, at der i påstandsbeløbene indgik en række poster på mere end 96 % af kravet, som forsikringsselskabet blev frifundet for, hvorfor de fandt, at skadelidte skulle betale 75.000 kr. i sagsomkostninger til forsikringsselskabet.

Det afgørende i forhold til sagsomkostningsspørgsmålet var således, at det havde været nødvendigt for skadelidte at anlægge sagen for at få tilkendt beløbet, om end det tilkendte beløb var en meget lille procentdel af påstandsbeløbet.

På den baggrund må det forventes, at retterne fremadrettet i højere grad vil lægge vægt på begrebet tyngdepunktet ved fordelingen af sagsomkostninger.