Højesteret godkender skattemyndighedernes bruttoprincip ved beskatning af aktionærlån

Højesteret har i en ny dom godkendt bruttoprincippet ved beskatning af aktionærlån. Dommen betyder bl.a., at der ikke ved opgørelse af de skattepligtige hævninger skal tages hensyn til mellemliggende tilbagebetalinger til selskabet.

Siden august 2012 har aktionærer, der optager lån i deres selskaber, skullet betale skat af lånet. Lånet betragtes som en hævning uden tilbagebetalingspligt og skal dermed beskattes som lån eller udbytte. Opgørelsen af lånets størrelse (og dermed det skattepligtige beløb) har givet anledning til tvivl i situationer, hvor aktionæren har haft en mellemregning med selskabet og løbende har hævet og indsat midler. Hvis mellemregningen er positiv i aktionærens favør, vil der normalt ikke ske beskatning, så længe aktionærens tilgodehavende til fulde kan dække alle aktionærens hævninger. Hvis aktionæren derimod hæver mere end sit tilgodehavende i selskabet opstår en skattepligtig gæld til selskabet. Skattemyndigheder anvender i den forbindelse et bruttoprincip, således at tilbagebetalinger til selskabet ikke medfører, at der skatteretligt opstår et tilgodehavende af samme størrelse, der senere kan hæves uden beskatning.

Bruttoprincippet fører efter omstændighederne til en helt urimelig hård beskatning af aktionæren. Som et illustrativt eksempel kan nævnes en dom fra Vestre Landsret fra november 2021, hvor aktionæren tre gange hæver kr. 200.000 og efter hver hævning tilbagebetaler beløbet til selskabet igen. Aktionæren blev her beskattet af alle tre hævninger, selvom aktionæren netto intet havde modtaget fra selskabet. Du kan finde dommen her.

Højesteret har nu haft lejlighed til at tage stilling til bruttoprincippet. Dommen er desværre ikke behagelig læsning for aktionærer med lån hos deres selskaber. Højesteret godkender bruttoprincippet med den begrundelse, at det af lovgiver var en forudset og accepteret konsekvens af aktionærlånsbestemmelsen, at en aktionær i mellemregningssituationen ville blive beskattet både af lånebeløb, der senere tilbagebetales, og af nye hævninger.

Højesteret har således godkendt en retstilstand, hvor en aktionær, der foretager flere hævninger og tilbagebetalinger, skal beskattes af hver hævning som lån, mens tilbagebetalingerne ikke tillægges skattemæssig betydning. Reglen fører – som eksempelvis dommen fra Vestre Landsret illustrerer – til, at aktionæren beskattes af alle bruttohævninger, selvom aktionæren netto intet har modtaget (eller netto har modtaget et beløb, der lavere end bruttohævningerne) fra selskabet. Man må håbe, at der er politisk vilje til at ændre aktionærlånsbestemmelsen, så denne mærkværdige og urimelige konsekvens af reglen bliver fjernet.

Du kan læse Højesterets dom her.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har modtaget en afgørelse om skat, moms og afgifter, som du ikke er tilfreds med, eller hvis du i øvrigt har behov for hjælp til en sag med skattemyndighederne.