Flere sager med vurdering om uansvarlig långivning og kreditgivers pligt til vurdering af forbrugerens kreditværdighed

I kreditaftaleloven er det bestemt, at kreditgiver har pligt til at foretage en kreditvurdering af låntager inden, der indgås en aftale om kreditlån. Vi ser imidlertid, at flere låntagere ved domstolene gør gældende, at kreditgiver ikke har foretaget pligten i overensstemmelse med reglerne.  Den øgede aktivitet omkring forholdet, hænger sammen med, at Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet i 2021 udarbejdede en fælles vejledning om reglerne og pligterne for kreditgiverne. Denne artikel søger på baggrund heraf kort at redegøre for, hvilke retlige konsekvenser en manglende vurdering efter § 7 c kan medføre.

Formålet

Bestemmelsen regulerer aftaleforholdet mellem en erhvervsdrivende kreditgiver og en forbruger og har til formål at øge forbrugerbeskyttelsen.  Bestemmelsen blev indsat som følge af et EU-direktiv, idet der efter daværende dansk ret ikke var nogen generel pligt for kreditgiveren til at vurdere forbrugerens kreditværdighed og sikre, at en forbruger ikke blev overgældssat.

Indholdet

Kreditgiveren skal inden en aftale indgås vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger. Af forarbejderne fremgår det, at oplysningerne efter kreditgiverens skøn, kan indhentes hos forbrugeren og ved søgning i relevante databaser, fx kreditoplysningsbureauer. Det er ikke nok blot at indhente oplysningerne, der skal tillige foretages en vurdering af disse.

Vurderingen skal ske medhenblik på at vurdere, om forbrugeren på baggrund af dennes økonomiske situation ved hjælp af f.eks. løbende indtægter, låneomlægning eller realisation af aktiver vil være i stand til at betale afdrag på kreditbeløbet. I tilfælde hvor parterne efterfølgende forhøjer det samlede kreditbeløb, skal kreditgiveren – ved enhver væsentlig forhøjelse – vurdere forbrugerens kreditværdighed på ny.

Manglende overholdelse

Hvis kreditgiver ikke foretager en tilstrækkelig kreditvurdering, kan Forbrugerombudsmanden eller Finanstilsynet meddele påbud. Såfremt kreditgiver ikke efterkommer påbuddet, kan det sanktioneres med bøde.

I retspraksis har landsretten fastslået, at en manglende kreditvurdering i henhold til bestemmelsen ikke pr. automatik medfører en tilsidesættelse af aftalen, da en sådan sanktion ikke er hjemlet. Det er dog endvidere fastslået, at en grov tilsidesættelse af pligten kan få betydning for spørgsmålet om, hvorvidt aftalen kan tilsidesættes helt eller delvist i medfør af aftalelovens §§ 38 c, jf. 36. Konsekvensen heraf er, at aftalen ophæves således, at hver af parternes stilles, som om aftalen ikke var indgået. Det betyder, at långiver ikke har krav på betaling af renter og gebyrer, men kun tilbagebetaling af selve lånet. Hvis låntager har foretaget indbetalinger på lånet, kan indbetalingerne modregnes i lånebeløbet.

Konkret vurdering

Hvorvidt kreditgiver har overholdt pligten i kreditaftalelovens § 7 c, herunder om der er tale om en grov tilsidesættelse, må oftest vurderes ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag. Man kan dog med fordel tage udgangspunkt i Forbrugerombudsmandens vejledning, hvilken kan læses her.

I Curia Advokater, som er en del af KLAR Advokater, har man stor erfaring med ovenstående problemstilling, og advokat Daniel James Pedersen har ført adskillige sager om kreditaftalelovens § 7 c. Giver artiklen anledning til spørgsmål, er man velkommen til at rette henvendelse til advokat Daniel James Pedersen.