EU-domstolen fastslår, at skattemyndighedernes indsamling af oplysninger er underlagt kravene i GDPR-forordningen

I Danmark har skattemyndighederne hjemmel til at indhente oplysninger fra tredjemand (f.eks. banker, realkreditinstitutter og andre virksomheder) om de skattepligtige til brug for skattekontrol. I en ny afgørelse fastslår EU-domstolen, at skattemyndighederne i den forbindelse er underlagt de generelle krav i GDPR-forordningen. Hvilken betydning det kan få, kan du læse om her.

Den konkrete sag

Sagen i EU-domstolen, C-175/20, vedrørte navnlig spørgsmålet om, hvorvidt de lettiske skatte- og afgiftsmyndigheders anmodning om oplysninger om kunder fra en lettisk internetportal for salg af biler, SS, var i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet samt princippet om dataminimering i GDPR-forordningen. Oplysningerne som myndighederne ønskede, indeholdt bl.a. personoplysninger om kunderne, som SS var i besiddelse af qua deres forretningsaktivitet.

SS anlagde sag ved den lettiske forvaltningsdomstol med påstand om, at indhentelsen var i strid med GDPR-forordningen. De lettiske skatte- og afgiftsmyndigheder gjorde gældende, at de udøvede de beføjelser, som de var tillagt ved lov. Domstolen frifandt myndighederne.

SS appellerede afgørelsen til appeldomstolen, som besluttede at udsætte sagen med henblik på at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-domstolen.

De præjudicielle spørgsmål omhandlede bl.a. (i), om indsamlingen af oplysningerne var underlagt kravene i GDPR-forordningen, navnlig artikel 5 (1) og (ii), om en myndighed kan fravige bestemmelserne i artiklen, uagtet at en sådan ret ikke er tildelt myndigheden.

EU-domstolen fandt, at en medlemsstats skatte- og afgiftsmyndigheders indsamling af oplysninger, der omfatter en betydelig mængde personoplysninger hos en erhvervsdrivende, er underlagt kravene i GDPR-forordningen, herunder navnlig de generelle krav i artikel 5 (1) om dataminimering og formålsbegrænsning. Domstolen fandt endvidere, at en medlemsstats skatte- og afgiftsmyndighed ikke kan fravige bestemmelserne i forordningens artikel 5 (1), når en sådan ret ikke er tildelt myndigheden, under henvisning til artikel 23.

Hvad betyder dommen

EU-domstolens afgørelse betyder, at skattemyndighederne er underlagt de generelle krav i GDPR-forordningen, når de indhenter oplysninger til brug for skattekontrol, herunder særlig kravene i artikel 5 (1). Dette gælder, selvom der er hjemmel i skattelovgivningen til at indhente oplysningerne. Skattemyndighederne kan derfor ikke pålægge at udlevere oplysninger – og navnlig ikke større mængder oplysninger, når de ikke er nødvendige til det konkrete kontrolformål.

Du kan læse hele dommen her.

Hos KLAR Advokater har vi erfaring med at bistå i sager om skattekontrol og med GDPR-relaterede spørgsmål. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller behov for bistand til denne type sager.