Corporate & Commercial

Elektroniske underskrifter som alternativ til håndskrevne

– Digitaliseringen – og på det seneste Covid-19-situationen – har medvirket til, at både private og erhvervsdrivende i et stadigt stigende omfang anvender elektroniske underskrifter til indgåelse af aftaler. I det følgende giver vi et kort overblik over reglerne på området, herunder særlige forhold man bør være opmærksom på.

Anvendelsen af elektroniske underskrifter inden for dansk ret

Det klare udgangspunkt i dansk ret er, at der ikke stilles formkrav til indgåelsen af aftaler. Udgangspunktet er derfor, at aftaler, som indgås elektronisk – for eksempel gennem en e-mailkorrespondance eller ved underskrivelse med en elektronisk signatur – anerkendes af danske domstole og kan håndhæves i Danmark. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der findes få undtagelser i lovgivningen, hvor der stilles særlige formkrav.

De praktiske fordele ved at anvende digital signatur frem for fysiske underskrifter vil ofte være særligt store, når der indgås aftaler på tværs af landegrænser, hvor underskrivelse ved fysisk fremmøde eller postforsendelse af aftaledokumenter er endnu mere tidskrævende. Spørgsmålet er derfor, om digitale underskrifter kan anvendes på aftaler, som indgås på tværs af landegrænser? Her er der behov for at skelne mellem på den ene side aftaler, som indgås på tværs af landegrænserne i EU, og på den anden side aftaler, som indgås med parter i tredjelande.

Anvendelse af elektroniske underskrifter på tværs af landegrænserne i EU/EØS

I 2014 vedtog EU den såkaldte eIDAS-forordning (910/2014), som regulerer anvendelsen af elektroniske underskrifter i EU og EØS.

Forordningen, som alle EU- og EØS-lande var forpligtet til at efterleve senest 1. juli 2016, fastslår, at elektroniske signaturer ikke må nægtes retsvirkning (eller anerkendelse som bevis under retssager) alene af den grund, at de er i elektronisk form. Forordningen stiller dog også en række krav til de elektroniske underskriftsløsninger og opererer med tre forskellige niveauer af elektroniske underskrifter:

  1. Elektroniske signaturer
  2. Avancerede elektroniske signaturer
  3. Kvalificerede elektroniske signaturer

Forordningen krav om, at elektroniske underskrifter som udgangspunkt ikke må nægtes retsvirkning (eller anerkendelse som bevis under retssager) gælder for alle ovennævnte typer af elektroniske underskrifter.

Det er imidlertid kun de kvalificerede elektroniske signaturer, som alle EU og EØS-lande skal godkende, og som dermed med sikkerhed har samme retsvirkning i andre EU og EØS-lande. Derudover skal kvalificerede elektroniske signaturer have samme retsvirkning som en håndskreven underskrift.

For at skabe et overblik over udbydere af elektroniske underskrifts-løsninger har EU oprettet en liste kaldet eIDAS Trusted Service List, som for hvert medlemsland oplister de udbydere af elektroniske underskriftsløsninger, som hvert medlemsland har indmeldt. Listen kan indeholde både udbydere af kvalificerede elektroniske signatur-løsninger og udbydere af almindelige og avancerede elektroniske signatur-løsninger. I Danmark er det Digitaliseringsstyrelsen, der vedligeholder informationerne om tillidstjenesteudbydere, som er etableret i Danmark. Der er på nuværende tidspunkt ingen kvalificerede tillidstjenesteudbydere på den danske liste.

DocuSign er imidlertid registreret som en kvalificeret elektronisk signatur på Frankrigs Trusted Service List. Dette betyder, at DocuSign anerkendes som en kvalificeret elektronisk signatur i alle EU og EØS-lande, herunder også i Danmark.

eIDAS-forordningen påvirker som udgangspunkt ikke krav til indgåelsen af aftaler, der følger af national ret eller af EU-ret. Hvis der i national ret eller EU-ret eksempelvis stilles krav om, at en bestemt type aftaler skal underskrives fysisk, vil det stadig gælde, dog med den undtagelse at man i sådanne tilfælde også kan anvende en kvalificeret elektronisk signatur. Man bør derfor altid sikre sig, at der ikke gælder særlige formkrav, som udelukker anvendelse af digital underskrift, hvilket i en del EU-lande er tilfældet for eksempelvis fuldmagter og transaktioner vedrørende fast ejendom. 

Anvendelsen af elektroniske underskrifter uden for EU

Ifølge Digitaliseringsstyrelsen er der ikke indgået internationale aftaler eller lignende, som regulerer anerkendelsen af elektroniske signaturer mellem EU og et eller flere tredjelande.

Hvis I har spørgsmål til ovenstående eller til elektroniske signaturer i øvrigt, skal I være meget velkomne til at kontakte os.