Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse – er praksis lempet?

Det ses ofte i praksis, at skattemyndighederne laver forhøjelser mange år tilbage i tiden med henvisning til, at borgeren har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Skattestyrelsen har hidtil anlagt en streng fortolkning, når de har skullet tage stilling til, om der kan ske genoptagelse. To nyere afgørelser fra hhv. Vestre Landsret og Højesteret kunne dog tyde, at der en opblødning på vej til gavn for borgeren.

Hovedreglen er, at Skattestyrelsen senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal sende varsel til borgeren om foretagelse eller ændring af en skatteansættelse. Skattestyrelsen har dog i visse tilfælde mulighed for ekstraordinært at genoptage en skatteansættelse op til 10 år tilbage i tiden, bl.a. hvis borgeren – eller nogen på denne borgerens vegne – forsætligt eller groft uagtsomt har medvirket til, at der er foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det er dog en betingelse, at skattemyndighederne varsler forhøjelsen senest 6 måneder efter, at borgerens forsætlige eller groft uagtsomme handlinger, unddragelser el. lign. er kommet skattemyndighederne til kundskab.

Det er skattemyndighederne, der skal bevise, at borgeren har handlet mere end blot simpelt uagtsomt, og at fristen på 6 måneder er overholdt, men skattemyndighederne har indtil nu været meget strenge i deres vurdering, og indtrykket er, at der samtidig er sket en stramning over tid med det resultat, at et stigende antal borgere rammes af bestemmelsen.

Vestre Landsrets dom

Sagen omhandlede skatteansættelserne for indkomstårene 2007-2011, som skattestyrelsen ekstraordinært havde genoptaget. Spørgsmålet i sagen var derfor bl.a., om skattestyrelsen kunne foretage ekstraordinær genoptagelse for alle de omhandlede indkomstår.

Skattestyrelsen havde forhøjet borgerens skatteansættelser under henvisning til en mellemregningskonto i et anpartsselskab, hvor en række af hævningerne var posteret som ”Privat hævet”. Selskabet var ikke ejet af borgeren personligt, men af et holdingselskab ejet af samme borger. Beløbene var udbetalt til samme holdingselskab. Skattestyrelsen lagde herefter til grund, at der var tale om udlodninger, der skulle beskattes hos borgeren, hvilket i det væsentlige ikke var sket, hvorfor der var foretaget hævninger af skatteansættelserne i de pågældende år.

Landsretten fandt dog, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke var opfyldt i 2007 og 2008, idet borgerens unddragelser ikke kunne tilregnes borgeren som hverken groft uagtsomme eller forsætlige. Landsretten ændrede dermed byrettens og landsskatterettens afgørelser. Landsretten lagde vægt på, at der i 2007 og 2008 havde været en reel drift i selskabet, og at det var borgerens mangeårige samlever, der var den reelle leder af selskabet og således i det hele varetog driften, ligesom det var ham, der havde underskrevet årsrapporten for 2007/2008.

Læs dommen her.

Højesterets dom

Vi har tidligere omtalt en nyere afgørelse fra Højesteret, i hvilken advokat Peter Christian Kierkegaard repræsenterede borgeren. Højesteret fandt i denne sag, at borgeren godt nok havde handlet groft uagtsomt, men skattestyrelsen var alligevel afskåret for ekstraordinær genoptagelse, idet reaktionsfristen på 6 måneder fra skattestyrelsens kundskabstidspunkt til varslingen af genoptagelse ikke var overholdt.

Er varslingsfristen overholdt?

Om dommene er udtryk for en opblødning af praksis, er nok for tidligt at sige, men dommene viser, at spørgsmålet om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt afgøres konkret, og at det derfor altid kan betale sig at få undersøgt, om skattestyrelsen har overholdt deres varslingsfrist.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har modtaget en afgørelse om skat, moms og afgifter, som du ikke er tilfreds med, eller hvis du i øvrigt har behov for hjælp til en sag med skattemyndighederne.