Det var ikke muligt at gennemføre delvis adcitation

Sagen og dens parter

Sagen omhandler opførelse af et større logistikcenter, og sagen er anlagt af totalentreprenøren efter, at bygherren havde fremsat en række mangelsindsigelser. Under voldgiftssagen blev der fremsat ønske om syn og skøn.

Totalentreprenøren havde anvendt en række underentreprenører til at forestå forskellige dele af entreprisearbejdet. 14 af disse underentreprenører har klager procestilvarslet i sagen, og sidenhen forsøgt inddraget ved adcitation for så vidt angår syn og skøn, uden at disse skulle opnå partsstatus for så vidt angik selve voldgiftssagen.

Adcitation

Adcitation er et hyppigt anvendt retsmiddel i entreprisesager, hvor der tit anvendes underentreprenører. Såfremt bygherre er utilfreds med det udførte arbejde, vil bygherre som udgangspunkt kunne rette et krav mod sin egen kontraktpart – hovedentreprenøren. Hovedentreprenøren kan imidlertid være af den overbevisning, at eventuelle mangler måtte være en underentreprenørs ansvar.

Frem for, at tvisterne mellem bygherren og hovedentreprenøren og mellem hovedentreprenøren og underentreprenøren skal behandles som to forskellige sager, muliggør adcitation, at tvisterne kumuleres – altså at de behandles samlet. Dette har procesøkonomiske fordele, ligesom det medvirker til at sikre, at der ikke afsiges modstridende afgørelser.

Såfremt underentreprenøren ikke adciteres, og såfremt bygherren får medhold i sin påstand, vil ­afgørelsen dog som udgangspunkt ikke have nogen direkte betydning for underentreprenøren, og hovedentreprenøren vil være nødsaget til at anlægge en ny sag, hvor der igen skal afholdes syn og skøn, procesveksles og hovedforhandles. Dette kan undgås ved adcitation.

Et alternativ til adcitation er procestilvarsling, hvor hovedentreprenøren over for underentreprenøren varsler, at der – afhængigt af udfaldet i sagen mellem hovedentreprenøren og bygherren – kan blive rejst et krav mod underentreprenøren på et senere tidspunkt. Dette har forældelsesmæssige virkninger, men har også den udfordring, at den procestilvarslede som udgangspunkt ikke vil deltage i sagens behandling, herunder syn og skøn, selvom det ofte er underentreprenøren, der er nærmest til at belyse de faktiske forhold. Disse procestilvarslede underentreprenører har imidlertid mulighed for at intervenere – enten som hovedintervenient eller biintervenient – i sagen, hvorefter underentreprenøren vil kunne deltage i blandt andet syn og skøn.

Det skal nævnes, at såfremt man procestilvarsler f.eks. en underentreprenør, så har denne ikke selv mulighed for at procestilvarsle eventuelle andre underentreprenører. Omvendt kan den adciterede underentreprenør godt afbryde forældelsen over for andre underentreprenører ved procestilvarsling.

For at adcitere en tredjemand, skal man nedlægge en selvstændig påstand over for denne, og det skal bemærkes, at såfremt man ikke får medhold i sin påstand over for tredjemanden, vil man risikere at skulle betale sagsomkostninger over for tredjemanden. 

Adcitation i voldgiftssager er ikke hjemlet i voldgiftsloven, men for sager vedrørende aftaleforhold, hvor AB92 eller AB18 er vedtaget, er adcitation hjemlet i henholdsvis § 47, stk. 8 og § 69, stk. 7, men forudsætter at samtlige tvister kan behandles efter Voldgiftsnævnets regler. Det følger af Voldgiftsnævnets praksis (TBB 2015.325 VBA), at kumulation, herunder også adcitation, kan finde sted, selvom der måtte være indsigelse herom, såfremt ”kravene har en sådan sammenhæng, at de uanset indsigelsen bør behandles under én sag”.

Anmodningen

Under den pågældende voldgiftssag havde klageren anmodet om syn og skøn, og havde i den forbindelse meddelt Voldgiftsnævnet, at klager ønskede at adcitere 14 underentreprenører i sagen. Efterfølgende præciserede klager, at det var klagers ”ønske, at de pågældende ikke kun får status som procestilvarslede, men som egentlige parter i den del af sagen, der angår gennemførelse af syn og skøn, men ikke i selve voldgiftssagen. Det er årsagen til, at der ikke er indgivet adcitationsklageskrift mod dem, og at de betegnes som “skønsadciterede” i den verserende voldgiftssag”.

Flere af underentreprenørerne protesterede mod dette forslag med henvisning til, at der ikke var hjemmel for en sådan delvis adcitation.

Den til sagen udpegede dommer udtalte herom, at ”der i en situation som den foreliggende, hvor der fremsættes ønske om syn og skøn under en verserende voldgiftssag, ikke er hjemmel til at inddrage andre end voldgiftssagens parter som parter i skønssagen uden samtidig at gøre dem til parter i voldgiftssagen. Hvis en part i voldgiftssagen ønsker at udenforstående parter får partsstatus i skønssagen, er det derfor nødvendigt at adcitere dem ved indgivelse af sædvanligt adcitationsklageskrift i voldgiftssagen”.

Derudover foreslog dommeren, at man kunne procestilvarsle underentreprenørerne ”med henblik på at give dem mulighed for at varetage deres interesser i voldgiftssagen, herunder den del af voldgiftssagen, der angår gennemførelse af syn og skøn”. Procestilvarslingen ville dog ikke give underentreprenørerne partsstatus i hverken voldgiftssagen eller skønssagen.

KLAR Advokaters specialister i dispute resolution har stor erfaring med voldgiftssager – både som voldgiftsdommere og som partsrepræsentanter. Såfremt du har en tvist vedrørende et aftaleforhold med en voldgiftsklausul, er du altid velkommen til at kontakte os for rådgivning herom.