Brexit – Civile retssager med britiske parter

– Brexit-aftale indeholder ingen regler vedrørende civile retssager

Den 24. december 2020 indgik Storbritannien og EU en aftale om et nyt partnerskab i forbindelse med Storbritanniens udtræden af EU, som trådte i kraft den 1. januar 2021. Aftalen vedrører blandt andet handel og konkurrencevilkår, men når det kommer til civile retssager, er aftalen tavs.

Brexits betydning for civile retssager med britiske parter

I EU findes en række regler vedrørende anlæg af civile retssager med grænseoverskridende elementer og fuldbyrdelse af retsafgørelser i andre medlemsstater. Dette drejer sig blandt andet om Rom-konventionerne samt Domsforordningen, der regulerer grænseoverskridende anerkendelse af retsafgørelser, fuldbyrdelse, værneting m.m.

Med Storbritanniens udtræden af EU vil disse regler ikke længere regulere briters eller britiske selskabers involvering i retssager med parter fra et medlemsland.

Storbritannien trådte teknisk set allerede ud af EU i februar 2020, men man indgik i den forbindelse en aftale om en overgangsperiode, der langt hen ad vejen stillede Storbritannien som et medlemsland i resten af 2020. Dette omfattede også de førnævnte EU-regler, som regulerede civile retssager, herunder Domsforordningen. Denne midlertidige ordning er imidlertid ophørt pr. årsskiftet 20/21.  

Der er dog visse af reglerne i overgangsaftalen, som også fremadrettet får betydning for retssager anlagt inden udgangen af 2020.

Allerede anlagte sager er nemlig fortsat reguleret af EU-reglerne, heriblandt Domsforordningen, hvilket følger af overgangsaftalens artikel 67 og 69, som nu også er implementeret i The Civil Jurisdiction and Judgments (Amendment) (EU Exit) Regulations 2019, Regulation 92, hvilket især kan få betydning for anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser.

Retssager anlagt inden Brexit aftalen vil altså også efter den 1. januar 2021 være omfattet af overgangsaftalens regulering. Dette indebærer f.eks., at retsafgørelser afsagt i Storbritannien mod en dansk part vil kunne fuldbyrdes i Danmark, og at retsafgørelser afsagt i Danmark overfor en britisk part vil kunne fuldbyrdes i Storbritannien i henhold til de hidtidige regler herom.

Det samme gælder dog ikke for sager, der anlægges efter den 1. januar 2021. I dette tilfælde vil retsafgørelser afsagt i Danmark overfor en britisk part alene kunne fuldbyrdes i Storbritannien i henhold til de britiske regler herom.

Det vil være for vidtrækkende at gennemgå de britiske regler for fuldbyrdelse af afgørelser fra lande, som ikke har indgået internationale aftaler med Storbritannien om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i dette nyhedsbrev. Det kan dog nævnes, at fuldbyrdelse af sådanne afgørelser følger af britisk common law, der blandt andet stiller krav om, at man anlægger en såkaldt ”summary judgment procedure”, der svarer til en summarisk version af en almindelig retssag. Derudover indeholder common law reglerne en række undtagelser for, hvornår de britiske domstole fortsat ikke skal anerkende en udenlandsk retsafgørelse. Sammenfattende vil den manglende internationale regulering altså medføre en ulempe for kommende grænseoverskridende retssager, der involverer britiske parter.

Der er derfor grund til ekstra omtanke, hvis man ønsker at gennemføre et krav mod en britisk part, eller samarbejder med parter hjemhørende i Storbritannien.

Vores anbefaling

Vi anbefaler, at man analyserer sin situation, og med en værnetingsaftale sikrer sig bedst muligt. Ved f.eks. at aftale en voldgiftsklausul kan parterne opnå en afgørelse, som kan fuldbyrdes i medfør af New York Konventionen, der ikke påvirkes af Brexit.