KLAR In-house Support

Hvad er In-house Support?


In-house Support er juridisk konsulentbistand til virksomheder, hvor vi agerer, som var vi virksomhedens egne ansatte jurister. Dette giver os mulighed for at levere direkte rådgivning, der med kommercielle øjne og uden lange redegørelser øger vores kunders værdi af rådgivningen samtidig med, at omkostningerne minimeres.


Konstruktiv og omkostningsvenlig rådgivning


Hos KLAR mener vi, at jo bedre kendskab, vi har til vores kunder og deres brancher, jo større værdi kan vi skabe for den enkelte virksomhed. For netop at opnå indgående kendskab til vores kunder og deres brancher, arbejder vi meget gerne fra deres fysiske kontor. Ved at arbejde hos kunden, møder vi medarbejderne og opbygger på den måde en mere uformel og nær relation, og medarbejderne kan blot komme forbi, hvis de har spørgsmål eller overvejelser, som de ønsker afklaret.


Forebyggelse frem for brandslukning


Foruden vores indblik i virksomheden, får kunden ligeledes et indblik i vores hverdag og juridiske tankegang. Det er vores erfaring, at de kunder, der benytter sig af denne mulighed, i højere grad bliver i stand til selv at se de juridiske problemstillinger, som virksomheden står overfor – også inden den pågældende problemstilling er blevet til et reelt problem.


Netop forebyggelse af juridiske tvister, ser vi som et helt essentielt parameter for enhver virksomhed. Sager der ikke umiddelbart ser ud til at kunne blive til problemer, kan vise sig at ende ud i uforholdsmæssigt dyre retssager. Ofte vil det på dette tidspunkt være for sent at udbedre fejlen, og så gælder det alene om, at ”slukke branden” inden skaderne bliver for omfattende. I KLAR støder vi jævnligt på sager, der koster en part flere hundredetusinde kroner, og som kunne have været forebygget og undgået ved blot et par timers juridisk rådgivning.


Hvornår er In-house Support en god løsning?

  • Løbende for virksomheder uden egne jurister – fx som løbende sparingspartner til ledelsen og medarbejderne
  • I spidsbelastningsperioder såsom ved køb og salg af virksomheder
  • Ved sygdom eller orlov
  • Ved outsourcing af den selskabsretlige administration

Hvad får du med en In-house Supportaftale?

  • Hurtige og klare svar  
  • Forebyggelse af tvister      
  • Én fast tilknyttet generalist med erfaring som virksomhedsjurist
  • Direkte adgang til KLARs specialisters viden samt KLARs standardaftaler
  • Fleksibilitet alt efter behov

Hvilke områder rådgiver vi om?


KLAR Advokater er en specialiseret advokatvirksomhed med primært fokus på erhvervslivet. Med en In-house Supportaftale vil der typisk blive tilknyttet en juridisk generalist med flere års erfaring som virksomhedsjurist samt fra advokatverdenen. Ved opgaver der kræver særlig specialistviden inddrages en relevant specialist hos KLAR.


Under en In-house Supportaftale rådgiver vi om generelle erhvervsjuridiske forhold, herunder hovedsageligt følgende områder:

  • HR-jura
  • Markedsføring og persondataret
  • IP-ret (patenter, varemærker, ophavsret og lignende)
  • Fast ejendom
  • Offentlige udbud     
  • Køb og salg af virksomheder     
  • Outsourcing
  • Udarbejdelse og forhandling af kontrakter
  • Konfliktløsning     
  • Juridiske tvister
  • Varetagelse af den selskabsretlige administration


Overordnede fordele ved KLAR In-house Support


I forhold til ansatte jurister


I forhold til eksterne advokater


Der betales kun for de timer, der er behov for
Forebyggelse af tvister frem for brandslukning
Adgang til specialistviden blandt alle KLARs advokater samt KLARs paradigmerBedre forståelse for kundens virksomhed og branche

Ingen omkostninger til administration, kontorleje, IT-udstyr etc.Minimering af omkostninger uden at gå på kompromis med kvalitet


Prismodel


Prismodellen for KLAR In-house Support aftales konkret fra sag til sag. Vigtigst er det dog, at priserne er gennemsigtige og overskuelige for vores kunder. Nedenfor fremgår tre eksempler på forskellige prismodeller. Fælles for de tre prismodeller er, at kunden alene betaler for den anvendte tid og ikke for fx standardaftaler, som KLAR allerede har udarbejdet. Hvis eksempelvis et spørgsmål kan besvares på 10 minutter over telefonen, registrerer KLAR alene 10 minutter på sagen:


KLAR Timepris

Ved KLAR Timepris, faktureres kunden hver måned for den tid, der er anvendt den foregående måned. Prisen tager udgangspunkt i standardtimesatsen for den pågældende partner og jurist, som pt. udgør 2.500 kr. + moms for partnere og 1.250 kr. + moms for vores øvrige jurister.


KLAR Klippekort

Med et KLAR Klippekort køber virksomheden et givet antal rådgivningstimer, der kan anvendes indtil tre år fra købsdagen. Der kan købes klippekort med mellem 10 og 100 timers rådgivning. Klippekortet kan anvendes hos såvel KLARs partnere som medarbejdere. Såfremt rådgivning ydes af en medarbejder fratrækkes klippekortet alene halvdelen af den anvendte tid.  Ved køb af et KLAR Klippekort opnås rabat i forhold til vores standardtimesatser.   


KLAR Dagsaftale

Med en KLAR Dagsaftale er det muligt at leje en jurist for en dag. Den pågældende jurist kommer så ud og arbejder i jeres virksomhed i eksempelvis en hel eller en halv dag. Det kan ligeledes aftales, at en jurist arbejder fysisk hos kunden fx en dag om ugen eller hver anden uge alt efter behov.


Vores løfte


Kunden vil opleve en mere direkte rådgivning end ved traditionelle advokatkontorer


Kunden vil opleve seriøse, specialiserede og dedikerede rådgivere


Kunden vil opleve markant lavere priser end hos store advokatvirksomheder





C634425

 

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.